Sølvfisk optræder typisk i lidt kølige og fugtige omgivelser det kan være på badeværelset, i bryggerset, vaskerum og kældre. Man opdager den typisk når man tænderlyset og den piler hen over gulvet. Sølvfisk lever af rester fra fødevarer, døde insekter, tapetklister og skimmelsvamp. Sølvfisken er ikke farlige for mennesker, de kan dog ødelægge bøger og frimærkesamlinger.

En måde man selv kan undgå sølvfisk, kan være at undgå for meget fugt i rummene i huset, luft godt ud, sæt evt. mere varme på og vær grundig med støvsugning.

Kendetegn på sølvfisk er dens blanke krop som måler 12-25 mm. Den bliver i gennemsnit 4 år og får op til 20 unger i sin levetid. Den færdes på gulvet hvor den lever i sprækker og revner og kan i modsætning til dens storebror skægkræ, ikke kravle på vægge.

Bekæmpelse af sølvfisk foregår med limfælder og evt. udlægning af gift.

  Sølvfisk lever i ca. 4 år og får ca. 20 unger i sin levetid

Skægkræ lever i hele huset og har som sølvfisk ikke behov for fugtige omgivelser men trives godt i temperaturer mellem 20 og 25 grader. Desuden er skægkræ i modsætning til sølvfisk, i stand til at kravle på vægge, dette gør at den hurtigt kan blive en stor plage, da den spreder sig i hele huset og lejlighedskomplekser.

Dens kost består nogenlunde af det samme som menneskers, dog falder appetitten dog også på papir, hvilket kan have fatale konsekvenser på biblioteker, boghandlere hos kunstsamlere og mange andre steder.

Det er næsten umuligt selv at gøre noget for at undgå skægkræ, dog kan fødevarer opbevares i lukkede beholdere.

Til forskel fra sølvfisk, bliver skægkræet væsentligt større, helt op til 2 cm. Den bliver i gennemsnit 7 år og får ca. 150 unger i sin levetid. Skægkræ færdes i hele huset.

Bekæmpelsen af skægkræ foregår med limfælder og udlægning af gift.

Skægkræ lever i ca. 7 år og får ca. 150 unger i sin levetid